Habitushuset Sølyst

Antal pladser

11

Godkendt jf. SEL §§ 107 & 108

Normering

Tæt personale af en til to medarbejdere

Døgnpersonale

Botilbuddet er bemandet døgnet rundt

visitation

Telefon: 20 61 02 41
Mail: visitation@habitus.dk

HabitusHuset Sølyst

HabitusHuset Sølyst har en lang historie. Bygningen var førhen et velkendt badehotel, og senere blev ejendommen lavet om til en kursusejendom. I 2016 blev bygningen ombygget til et botilbud og fik navnet HabithusHuset Sølyst. Botilbuddet består af i alt 12 toværelses lejligheder. Disse lejligheder har en størrelse på ca. 45-50 m2, og de rummer eget badeværelse, køkken, soveværelse og stue. Alle lejlighederne er placeret med adgang til botilbuddets fællesarealer – herunder et fælleskøkken, en spisestue og en fjernsynsstue. Alle lejligheder bliver indrettet efter den enkelte borgers behov.

HabitusHuset Sølyst har en helt fantastisk placering med udsigt ud over Faxe Bugt. Botilbuddet ligger i et roligt villakvarter, og dermed er støjen fra trafik og øvrige naboer minimal.  Der er kun en lille villavej, der adskiller botilbuddet fra adgang til egen strand, hvor man kan bade og gå lange ture. Udover stranden ligger botilbuddet placeret ved siden af store, smukke skovområder. Botilbuddet er ligeledes omgivet af en stor have, hvor der er rig mulighed for at sidde og nyde naturen og stilheden, men også for at udføre diverse pædagogiske aktiviteter. I gåafstand fra botilbuddet findes der gode indkøbsmuligheder, caféer, butikker mv.

Se botilbuddets ydelsesbeskrivelser her:

Ydelsesbeskrivelse §104

Ydelsesbeskrivelse §§107-108

Tilsynsrapport fra styrelsen for patientsikkerhed

 

Pædagogiske metoder og individuelle behov

I HabitusHuset Sølyst fokuseres der i høj grad på den enkelte borgers behov og interesser. Disse behov og interesser er meget individuelle, og de skal tilgodeses, da der skal være plads til alle. Ved at have fokus på den enkelte borger sikrer man, at hver borger har mulighed for at have en indflydelse på, hvordan deres hverdag skal se ud, samt hvilke aktiviteter de ønsker at udføre i ugens løb. 

Ved at give denne grad af selvbestemmelse til borgen hjælper man dem til at opnå en højere grad af selvstændighed, hvilket er et af målene. En højere grad af selvstædighed vil nemlig øge borgerens trivsel og dermed livskvalitet. Den fornemmeste opgave i HabitusHuset Sølyst er at minimere borgerens problemskabende adfærd og maksimere deres livskvalitet. Dette opnås primært gennem brugen af visualiseret, struktureret pædagogik. Denne pædagogiske metode tilrettelægges efter den enkelte borgers grundlæggende forudsætninger, så man kan skabe de bedst mulige rammer for den enkelte.

Personalet på Sølyst

I HabitusHuset Sølyst er personalenormeringen som udgangspunkt 1:1 både i dag- og aftentimerne. I nattetimerne er der altid en vågen nattevagt, samt en medarbejder der kan tilkaldes. I HabitusHuset Sølyst bærer personalet ansvaret for at skabe gode rammer for borgernes trivsel samt en god stemning i huset. Personalet besidder dermed en høj faglighed i form af, at de er indehavere af en høj fleksibilitet og disciplin, da arbejdet med borgerne kræver tålmodighed, samt at man altid er omstillingsparat.

Vigtigst af alt besidder personalet en høj grad af empati, som de ligeledes er gode til at vise i deres møde med borgerne. Det er nemlig deres opgave at yde den bedst mulige faglige omsorg til borgeren – hver dag. I HabitusHuset Sølyst er pårørendesamarbejdet ligeledes prioriteret højt. Det er nemlig vigtigt, at de pårørende føler sig trygge ved at have en af deres nærmeste boende på et af vores bosteder. Vores botilbud er gennemsyret af en høj faglighed og professionalisme, og vi ønsker, at de pårørende føler, at deres nærmeste er i de mest kompetente samt trygge hænder.

Få en interaktiv rundvisning i HabitusHuset Sølyst